Skrevet af Cathrine Dolleris
Holt Gård i Norge var den spændende ramme om dette års Nordiske Træf i weekenden. Træffet er en tradition, der har dybe rødder for permakulturforeningerne i Norden. Nu lykkedes det så, at mødes igen i virkeligheden efter et par års besværligheder. Udover norske, svenske og danske deltagere havde vi æren af permakulturfolk fra Chile, Polen og Tyskland.
Se en lille film fra træffet her lavet afJoanna Bojczewska.
Den vigtigste erkendelse fra træffet er nok, at dette er begyndelsen til en ny æra for det nordiske samarbejde. Der har været store udskiftninger i bestyrelserne, især den svenske, og dermed også nye vinkler på det fælles arbejde. Nogle ting er faldet væk, f.eks. det nordiske institut og dets arbejde omkring diplomet. I stedet for er der oprettet et Norsk Diplom Laug og Nordic Permaculture Academy som blev præsenteret ved hhv. Jan Bang og Cathrine Dolleris.
Permakulturen i Norden blev sammenlignet med et økosystem, hvor det hele starter med pionéererne og efterhånden modner til en skov. Skovbrand eller en anden katastrofe sørger for fornyelse af skoven og af gen-puljen. I vores tilfælde er der en masse unge permakulturister klar til at tage over og den naturlige succession får lov til at forny vores systemer. Alle tilstede i forsamlingen glædedes over denne udvikling og alle var indstillede på at se fremad og finde nye roller og måder at praktisere permakultur på.
LAND netværket har to nye koordinatorer Robin Leeber for Norge og Pernille Cauchi for Danmark og der var masser af ideer til at fortsætte og udvikle LAND netværket. Permakultur magasiner blev fremvist og der blev diskuteret mulige samarbejder, f.eks. deling af artikler. Sverige og Norge har nu hver deres flotte Permakultur Magasiner. Der blev også kigget på vores organisationsformer, hvor sociokrati er ved at være standarden for opbygning og drift af foreningerne.
Det næste træf vil med stor sandsynlighed blive i Danmark på Grobund i februar 2023. Vi ser frem til et hyggeligt træf med både praktiske aktiviteter, udveksling af information og idéer, præsentationer af allerede godkendt diplomarbejde, dans og musik og kreative påfund.
Den afsluttende runde af feedback var i høj grad positiv. Mest vigtigt fra runden var nok følelsen af at tilhøre en klan eller ”tribe” og dermed en sikkerhed og genkendelighed af værdier. Permakulturens klan giver dermed et mere sikkert ståsted i en verden, der er i hastig forandring, og som vi kan være gode til at opretteholde på tværs af landegrænser.
