På dette 2-dagskursus lærer du gennem undervisning og praktisk arbejde med udgangspunkt i Permakulturgaardens design og permakultur skovlandbrug og permakulturhaver:
Lær om skovhaver med blandingskulturer af flerårige grønsager, nye mindre kendte bær-, frugt, salat-, og nødde-buske og træer til selvforsyning og på større skala til salg. Lær om den selvfodrende hønseskov og nøddeskoven med paw paw og læhegn og damme der øger biodiversiteten.
Kurset foregår midt i dyrkningssystemerne på Permakulturgaarden, der for blot 7½ år siden var en pløjemark. Så alt opleves i praksis og der serveres skovhavefrokost og kage.
Vi bruger urskoven som model for højproduktive dyrkningssystemer der modvirker klimaforandringerne og regenererer naturressourcerne.
Permakulturgården ligger i Skovvirke, der er en klynge af 6 samarbejdende permakultur skovlandbrug , hvor vi bygger nøjsomme off-grid halmhuse og lever inden for et bæredygtigt økologiske fodaftryk. Et bud på fremtidens landbrug og vi præsentere et samlet bud på ny arealanvendelse for et Danmark omstillet til permakultur. Få viden du ikke kan få andre steder.
Lørdag kl.10-19 inklusiv skovhavefrokost og aftensmad, te, kaffe og kage. Søndag kl. 9.00-15. inklusiv skovhavefrokost, te, kaffe og kage.
Overnatning på Svanholm shelterplads er mulig efter aftale. SU-rabat på 400kr. Kontakt os.
Respons fra sidste års kursister:
“Tak for en helt vidunderlig dag hos jer. Jeres liv og indsats for kloden sætter den velkendte måde at drive landbrug i det vildeste perspektiv. At opleve jer leve i overensstemmelse med planetens begrænsede ressourcer, får alt det udenom, dvs. vores andres liv og ´landbruget, til at virke fuldstændig grotesk og abnormt. Jeg håber at I orker vise mange flere rundt, det er totalt en øjenåbner.“
“Tusind tak for et enormt inspirerende kursus i Skovvirke… Jeg var helt væltet bagover og dybt imponeret – fyldt af kæmpe inspiration og lyst til at ‘gå videre’ med dette og kæmpe for samme sag.”
” Tusind tak for en god dag. Hver dag bruger jeg det I har lært mig på kurset dels i debatter med venner og bekendte og dels i videreudvikling af egen skovhave. Jeg er dybt taknemmelig for inspirationen og jeres indsats i klimakampen. Jeg er også vildt imponeret over Esbens systematiske gennemregninger på både CO2 regnskab og jeres fremtidige økonomiske perspektiver.”
Inklusiv fuld økologisk kost med ingridienser fra skovhaven og skovlandbruget – eksklusiv morgen mad.
Underviserene er Esben Schultz og Mira Illeris, der begge har mange års erfaring med permakultur i praksis og undervisning. De er bl.a. forfattere til Bogen om Permakultur og redigerer Tidsskrift om Permakultur. Dagsprisen er lavere, da dit arbejde også er en hjælp, men på den anden side er der færre kursuspladser, så du får mere individuel vejledning, flere måltider med aftensmad, samt ekstra undervisning i planteteknikker mv.
Tilmelding: https://permakulturgaarden.dk/shop/2-dage-udbygget-permakultur-skovlandbrug-og-skovhaver-11-12-maj-24/