Introkursus til Permakultur – Vanløse

Date

05 - 06 okt 2024
Expired!

Introkursus til permakultur

Tid:  Lørdag den 5. okt. kl. 9 – 16:30 og søndag den 6. okt. kl. 9 – 16, 2024

Sted: Københavns Højskoleforening, Damstien 25, 2720 Vanløse.

På dette to-dages kursus får du indblik i permakultur, og hvordan du kan bruge det i din hverdag. Til at guide os med øvelser og eksempler er biolog Camilla Brok og jordbruger Mette Madvig fra Hjortespringgaard, begge diplomstuderende i permakultur.

 

Kom med på kursus for en bæredygtig fremtid i Københavns Højskoleforening.

På kurset får du indblik i, hvad permakultur er, og med masser af eksempler og øvelser bliver du klogere på, hvordan dens redskaber kan bruges til at omstille vores liv og lokale fællesskaber. Du får også mulighed for selv at afprøve metoderne i praksis. Kurset kommer til at foregå både inde og ude i de dejlige rammer i Københavns Højskoleforening.

Kurset veksler mellem læring om permakultur og praktiske øvelser. Du får selv mulighed for at arbejde med permakulturens værktøjer, og til sidst skal du være med til at skabe et design; enten et såkaldt landbaseret design for en have eller et livsstilsdesign fx for transport, helbred eller fødevareforbrug. Kurset er for alle, der interesserer sig for bæredygtighed, og kræver ikke nogen forudsætninger.

Ordet permakultur er en sammentrækning af ordene permanent kultur – det betyder at man arbejder for en kultur, som er bæredygtig også på meget langt sigt. Permakulturen bruger naturen som model, og selv om den ofte forbindes med havebrug og landbrug, omfatter det alle områder af livet, også fx økonomi, bygninger, helbred og kunst.

Dette kursus har særligt fokus på permakultur i byen og forstæderne.
Tilmelding, billetkøb og mere info: https://koehoe.dk/arrangement/permakultur-introkursus/

 

Undervisere:

Mette Madvig: jordbruger på Hjortespringgaard og diplomstuderende i permakultur. Se mere på: https://www.hjortespringgaard.dk/

Camilla Brok: biolog, billedkunstner og diplomstuderende i permakultur. Se mere på: https://ligusteridealisten.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik