Uddannelse
Permakultur Danmarks fornemmeste mål er at udbrede viden og praksis inden for permakultur. Det gør vi blandt andet ved at præsentere og støtte forskellige uddannelses- og kursusmuligheder. Du kan følge med i vores kalender eller læse mere nedenfor.
Permakultur-
designcertifikat
Første trin er et permakulturdesigncertifikat-kursus, som følger internationale standarder, men altid med et lokalt perspektiv.
Kurset varer minimum 72, og giver en bred teoretisk indføring i permakultur som analyse- og designredskab. Du vil blive præsenteret for praktiske eksempler på permakulturdyrkning, skovlandbrug, byggeri, livsstil, vand- og energisystemer, social og urban permakultur med mere.
Permakultur-
diplom
Vil du gå videre endnu, kan du tage et permakulturdiplom. Det kræver at du gennem mindst to år har arbejdet seriøst med permakultur under vejledning.
Uddannelsesudvalg
Det er i medlemmernes og foreningens interesse, at der bliver sikret en god kvalitet af især undervisning i permakultur, således at begrebet ikke bliver udvandet. Vi har i Permakultur Danmark således et Uddannelsesudvalg, der arbejder med at kvalitetssikre kurser og støtte undervisere. Skriv til bestyrelsen, hvis du ønsker at være med i dette arbejde.