Cookies hjælper os med at levere vores services og hjælpe dig rundt på siden. Ved at klikke acceptér, godkender du vores brug af cookies.
Læs mere i vores persondata og cookiepolitik
Skovhaven & Flerårige Grøntsager – majkursus
Et praktisk havebrugskursus til dig, der vil skabe mangfoldighed i din have og mave med omtanke for klima, jord og natur.
På dette weekendkursus går vi i dybden med de vigtigste aspekter ved at dyrke afgrøder, grøntsager, frugt, bær og nødder i et designet, fuld-integreret økosystem, der efterligner den danske natur.
Vi smager og tilbereder spændende flerårige grøntsager, ser kendte og ukendte frugt- og nøddetræer, samt smagfulde bærbuske i vores 11 år gamle skovhave og skovlandbruget Myrrhis.
Hvorfor deltage?
Kurset er for dig, der ønsker mangfoldighed i haven og i kosten. Kurset giver et godt indblik i design af små og store skovhaver med optimal placering af planter, opbygning af jord og biologisk mangfoldighed og egner sig som inspiration og vidensgrundlag til dig, der ønsker at omdanne græsplænen til et frodigt og spiseligt paradis.
Pris
Alm. deltagerpris: 1900kr
(1400kr for studerende/lav indkomst, 2500 kr firmapris inkl. moms).
Prisen er inkl. fuld økologisk kost, samt overnatning i eget telt i Frilandshaven.
Privat indkvartering kan arrangeres efter tilmelding.
Program
Undervisning lørdag kl. 10-17 (frokost kl. 12.30 – aftensmad kl. 18)
Undervisning søndag kl. 9-15.30 (morgenmad kl. 8 – frokost kl. 13)
Lokalitet
Vi mødes i Fælleshuset Ravnen, Ravnen 4, Friland, 8410 Rønde, hvor du kan sætte telt op i haven. I Ravnen er køkken, toilet, samt undervisning. Kursets praktiske del i skovhave og skovlandbrug er ca. 5 min gang fra Ravnen.
Tilmeld dig her
https://permakulturhaven.dk/kurser/skovhaven-fler-rige-gr-ntsager